Der er mange spørgsmål der rejser sig, når der udvikles nye anlæg i ens nærområde. Vi har samlet de hyppigste overvejelser her.

Lyd

Kan naboer høre vindmøllerne?

Lyd er ofte en kilde til bekymring, når det kommer til vedvarende energianlæg, og hvordan lyd opfattes, er bestemt subjektivt.

De gældende krav til støj fra vindmøller er 42 dB ved 6 m/sekund og 44 dB ved 8 m/sekund. Vi har udført støjberegninger for de 17 vindmøller som vi ønsker at opføre, som viser, at projektet i høj grad vil overholde de gældende støjkrav.

Skyggekast

Kan man forvente skyggekast fra vindmøllerne?

I Danmark findes der vejledende grænse-
værdier for skyggekast, som anbefaler at der ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året.

Vi har udført beregninger for de 17 vindmøller som vi ønsker at opføre, som viser, at projektet i høj grad overholder disse anbefalinger.

Miljøpåvirkning

Skader vindmøllerne naturen?

Værditab

Mister ejendomme nær vindmøllerne værdi?

Der er stort fokus på værditab på ejendomme tæt ved VE-anlæg, og vi anerkender behovet for, at naboer kan få vished for deres fremtid. Derfor er vi altid interesserede i at indgå i dialog med naboer om mulighederne for at indgå en privatretslig aftale om kompensation eller i særlige tilfælde mulighed for at sælge ejendommen til os.