Kastrup-Tiset Vind.
Grøn energi. Helt lokalt.
Vedvarende energi ændrer på landskabet. Derfor har vi i Momentum en klar ambition om at udvikle projekter, som lokale borgere kan se sig selv i.
Vindmøller skal skabe muligheder for naboerne, både rekreative tiltag, lokale bidrag og medejerskab.
Bliv klogere på Kastrup-Tiset Vind her på siden, og giv din mening til kende eller stil spørgsmål.
Kastrup-Tiset Vind i Kastrup-Tiset Enge
Kastrup-Tiset Vind er et muligt vindmølleprojekt udviklet af Momentum Energy Group A/S. Det er et repoweringprojekt, hvilket indebærer en udskiftning af de eksisterende 17 vindmøller i området med 17 gennemrenoverede møller. Kastrup-Tiset vind vil kunne levere en grøn strømproduktion på op til 77.800.000 kWh årligt.
Vi ønsker at udskifte de eksisterende vindmøller med 17 brugte, gennemrenoverede møller i Kastrup-Tiset Enge, syd for Gram. Området er i kommunalplanen udlagt som vindmølleområde.
I dag anvendes arealet primært til landbrug, hvilket vil fortsætte i samspil med vindmøllerne. Med de nye, brugte møller vil der være minimum 1200 meter til nærmeste bolig, hvilket svarer til 10 gange møllens totalhøjde.
Projektet
Har du spørgsmål, bekymringer eller måske en god idé, så vil vi meget gerne høre fra dig
Vi skaber lokal værdi og nye muligheder
Vi ønsker i stort omfang at inddrage lokale borgere. Det er fair og giver mening fra alle sider af bordet, at dem der får Kastrup-Tiset Vind som nabo, kan tage del i det årlige overskud fra solcellernes drift.
30%
medejerskab til naboer
Lokalt medejerskab er en helt essentiel del af vores arbejde med at udvikle projekter. I Kastrup-Tiset Vind tilbyder vi 30 procent som lokalt medejerskab til alle naboer indenfor 4,5 km. Hvis man indtræder som medejer i Kastrup-Tiset Vind, er det når alle tilladelser er indhentet, altså med minimal risiko.
Skriv dig op her, hvis du vil vide mere om mulighederne for medejerskab.
Lokale bidrag
Vi vil gerne skabe muligheder for lokalsamfundet gennem lokale bidrag. Hvert år vil vi derfor kanalisere 5 procent af det årlige overskud til almennyttige formål i lokalområdet. Vi håber, at lokale borgere vil være med til at skabe et lokalt forankret energianlæg, og bestemme et format for, hvordan midlerne kan bestyres og fordeles. Hvis du har en god idé, hører vi meget gerne fra dig her.
VE-loven og dens ordninger
10.6 millioner kroner i Grøn Pulje
Som nabo har du mulighed for at modtage forskelligartet kompensation gennem VE-loven
Vi er særdeles opmærksomme på de bekymringer, naboer til vedvarende energianlæg kan have omkring værditab på deres ejendom. Vi vil derfor meget gerne i dialog med de nære naboer om disse bekymringer, og om de muligheder vi ser. F.eks. kan vi indgå en privatretslig aftale, for at kompensere for et eventuelt værditab. Skriv til os her, hvis vi skal snakke nærmere om din situation.
Som en del af VE-loven modtager Haderslev Kommune en engangsbetaling på 313.000 kroner per MW. Disse midler administreres af kommunen, og skal fortrinsvist støtte grønne tiltag. Kommunen vil ved en realisering af Kastrup-Tiset Vind modtage omkring 10.6 millioner kroner.
VE-loven indeholder tre andre tiltag: VE-bonusordningen, Værditabsordningen og Salgsoptionsordningen. VE-bonussen giver beboere af ejendomme beliggende indenfor 8 gange totalhøjden ret til en årlig skattefri udbetaling. Værditabsordningen giver naboer mulighed for at få erstatning for et eventuelt værditab på deres ejendom. Salgsoptionsordningen giver naboer indenfor 6 gange totalhøjden mulighed for at sælge deres ejendom til os. Læs mere om de forskellige ordninger på Energistyrelsens hjemmeside her.
Bag
projektet
Momentum Energy Group A/S er en førende dansk aktør indenfor grøn energi, der strækker sig over projektudvikling, investering og forvaltning. Vi dækker alle stadier i sol- og vindenergiprojekter igennem hele værdikæden, fra vugge til grav.